Bonde-danse til det gamle landbrug
08
Malkning
Min
far er i gang med aftenmalkningen på vores
gård i
Vendsyssel, med 20 jersey malkekøer.
Vi er i 1950-erne og har længe haft en malkemaskine, så
håndmalkningen drejer sig kun om eftermalkningen, dvs. den sidste
rest (lidt
federe) mælk som malkemaskinen ikke kan tage med.
Ved strømsvigt, som skete flere gange om året, skete al
malkningen med håndkraft, og så måtte min mor og til
dels vi børn hjælpe til.
Men jeg kunne ikke malke koen helt ren, så far måtte hen og
eftermalke den
sidste slat.
Min mor er født på Mors med morsingbomål, og da hun
flyttede
til Vendsyssel lærte hun sig (selvfølgelig)
vendelbomål (90%), et sprog uden
lærebog og grammatikbog. (Hun blev dermed 3-sproget).
Til landbrugsarbejdet bruger man ikke penge til specielt
arbejdstøj (bortset fra træsko) som det ses. Man benytter
sit kasserede pæne
tøj for at slide det op.
Det er her for øvrigt over 10 år
siden den store vindmølle
blev taget ned. Men den lange aksel oppe under loftet med
kraftudtagshjul til
forskellige maskiner fik lov at blive der længe.
Håp - håp håp håp
Da der findes en dejlig bornholmsk folkedansemusik
grammofonplade med en sang med kalderåbet på bornholmsk til
at kalde malkekøer
hjem til stalden til malkning vil jeg lige nævne at vores
malkekøer i Vendsyssel gladeligt
kommer hjem fra græsmarken når vi råber håp -
håp håp håp, med et langt + 3
korte, evt. kun 2 korte, evt. flere for at variere.
Forbandede fluer:
Det er ikke alt der er bare idyl derude på landet. Her ser vi en
ko som må døje med masse af fluer på mule, i
øjnene og på hovedet.
Det er et moderne fotografi for koen har EU-mærkater i
ørerne. Koen er ellers sjælden i dag: det er den
røde danske malkerace, som blev udviklet til at betyde meget for
fremskridtet i dansk mejeribrug i første del af 1900-tallet.