Bonde-danse til det gamle landbrug
02
Læsø
stubmølle:
100
stubmøller som gårdmøller allerede før
år 1800
Læsø havde
engang en mængde små stubmøller.
Øen er flad og skovene (Danmarks sidste opr. naturskov) var
blevet fældet til
saltsydning, så vinden havde her frit spil. I det øvrige
Danmark havde der
været mølletvang indtil 1862, dvs. bønderne
måtte ikke selv bygge en mølle. På
Læsø tog man friere på det. Selvom der ellers var
mølletvang på Viborg
domkapitels mølle hos landfogeden på Klitgård. At
have en stubmølle ved sin
gård kunne således symbolisere modstand eller måske
ligefrem oprør mod at
fremmede skulle bestemme noget på Læsø, er det sagt.
Så her blev der tidligt
tradition for de mange små stubmøller, og omkring år
1800 var der en ved hver
3’ gård, som lidt af et statussymbol. En sådan mølle
klarede at male foderkorn
og brødmel til husstanden.
Da man så især i
Vendsyssel og
Vestjylland kom i gang med at bygge vindmøller eller
vejrmøller til gårdene, ja
så satte man dem til vejrs, op i vinden, ved at sætte
stubmøllen op på
ladetaget som man sagde, og det blev til en såkaldt
stokmølle (som den ved
Østerklit i Tversted, se Stokmølle dansen).
En stubmølle
står på en stor træstub og
så kan hele møllehuset med kværn og indhold drejes
rundt, krøjes, på denne
træstub, så vingerne kommer op i vinden, og vinden
blæser direkte ind på de 4
vinger. For at krøje møllen tager man fat i en udkraget
bjælke: en stjert, eller
i svansen, der går bagud og skråt ned til jorden. Svansen
er også ofte trappen
op til møllen og her går man op ad med korn og
hælder det i kværnen. Vingerne
på møllen består af et åbent tremmeværk
som voldsom storm kan blæse gennem uden
at vælte møllen. Når vingerne skal dreje i vinden
skal disse tremmer beklædes
med sejlstof, møllen skal svikkes. (Nogle steder kunne
møllevingerne have
træklapper til hel eller delvis erstatning for sejlstof).
<>
Læsø
Museums
stubmølle (foto 1954).
Det er den sidste bevarede af
de
traditionelle små enkeltgårdsmøller på
Læsø, siger de på Læsø i 2007.
Møllen er oprindelig
fra 1810 og i 1937
købt som brugt og flyttet her til gården (som i 1950-erne
blev til egnsmuseum).
Nu (2007) arbejder
møllen lejlighedsvis
ved et møllerlaug.
Frilandsmuseet i
København har tidligere
haft en Læsø stubmølle, og den vil komme på
plads igen i restaureret form i
2008 (se nedenfor).
Frilandsmuseets store
stubmølle.
Solopgang en februar morgen i
1995 over
Frilandsmuseet i København med dets store stubmølle fra
Karlstrup ud mod
Kongevejen i Sorgenfri.
Karlstrup
stubmøllen er en rigtig møller-mølle, (og
ikke kun en enkeltgårdsmølle
som dem på Læsø).
Snart vil her
på
Frilandsmuseet igen også
være den lille stubmølle fra Læsø - i
nyrestaureret form.
(Mange store
træer i
nærheden af møllen
her er måske ikke netop optimalt for energiudbyttet)
Læsø
stuehus med tangtag 1954.
Min moster blev gift med
en læsøbo, så vi
kom på besøg i denne helt anderledes del af
Vendsyssel.
I stedet for et stråtag
havde huset tag
af ”tang” = ålegræs fra havet så man kunne benytte de
sparsomme halmstrå til fx
dyrefoder.
Et stråtag af stive
tagrør eller langhalm
kan være meget tyndere idet de lange rette strå leder
vanddråberne nedad og ud
til tagoverfladen. Ålegræs tang er mere krøllet
så der skal et tykt lag til at
holde regnen ude, som vi især ser ved gavlen. Taget har det med
at skride lidt
ned over vinduer og døre. Taget her trænger til lidt mere
tang som det ses
nogle steder fx ved skorstenen, men på grund af sygdom i
tangskoven i havet var
det blevet besværligt at skaffe tang, og i de følgende par
årtier forsvandt de
mange tangtage fra Læsø. På grund af saltindholdet
kan taget ikke brænde (som
fx et stråtag), som vi fik demonstreret: tangen gløder
lidt så længe det er i
en flamme og slukkes når flammen er væk. (Lad være
med selv at prøve dette
forsøg, for hvis nu alt saltet er vasket ud af regnen … som det
kendes fra
ulykker med amerikansk saltimprægneret papirisolering).
Huset har ikke elektricitet.
Inde i
køkkenet er der en lille smart håndpumpe til vand. Ved
brønden udenfor er der
ikke pumpe, men en vinde med en spand. Derved kunne man nemt hejse en
ølkasse
med sodavand og øl ned i brønden til afkøling,
når vi kom på besøg, og så kunne
jeg stærke dreng få lov til at vise at jeg kunne dreje
ølkassen op igen.
Dette hus
har ingen stubmølle (som det
ellers endnu på den tid var at se på enkelte gårde
uden elektricitet), men min
onkel havde lavet en lille vindmølle til sine forældre til
at drive en dynamo,
så der var lidt (variabel) elektrisk lys - når det
blæste. Det sparede lidt
petroleum til petroleumslyset. Den moderate indtægt kom (typisk
for Læsø) fra
en (lille) sandjordsmark med løg og fra avl af nogle mink
(spiser affaldsfisk).
(Så foretrækker jeg lugten af løg).
Frilandsmuseets
Læsø stubmølle restaureres.
April 2008: møllen er nu oppe og stå igen og er
næsten færdig-restaureret (efter at have været
nedtaget og gemt bort i adskillige år).
Møllens dag i juni 2008 ved
Frilandsmuseets Læsø stubmølle (ved
København)
Nu maler den nyrestaurerede Læsø stubmølle
igen mel (når det blæser passende).
Møllen passes af et frivilligt møllerlaug (med bl.a. en
møller fra Østerby på Læsø).
Dagen blev festligholdt her ved møllen, bl.a. med
Læsø stubmølle dansen i først lidt kvadrille
opvisning,
og derefter i simpel udgave med det ganske publikum.