Moderne gammeldans: Folkedans med standard dans og latin dans
Sømands-rheinlænder
Golfstrømeren, Calyp-søer |
|
Trin: (Cha-cha-cha);
gå gå 1 chasse; vippolka
|
|
Pardans, skiftedans |
|
1
|
Noder i pdf-format, Golfstrømeren |
|||||
|
Calypsøer |
|||||
|
Jesuita cha-cha-cha |
|
||||
|
Afsnit på denne side |
Vores sømand har været en tur i Caraibien
og er blevet inspireret af cha-cha-cha trin til denne dans - til en cha-cha-cha
rheinlænder poka.
Vi danser her
for fornøjelsens skyld, med kropsholdning og trin som hver især finder
behageligt.
Vi danser evt.
på et duvende skibsgulv, skibsdæk. (Det er muligt på nogle passagerbåde). Det
giver en vuggende fornemmelse i krop og hofter.
Nogle Læsø
spillemænd spillede som sømænd til dans på dækket (fx på Fregatten Jylland
under 1864 krigen).
Dansebeskrivelse
Opstilling: parvis efter hinanden, H og D ved siden
af hinanden, D til højre for H.
Oversigt:
Dans i 2 dele:
1a gå gå
fremad + 1 chasse
1b gå gå
tilbage + 1 chasse
2a vip
vip + drejchasse ½drej
2b vip
vip + drejchasse ½drej
Detaljeret beskrivelse:
takt nr. i Golfstrømeren
1 D v hå i H hø hå: gå fremad 2
skridt (H: v h, D: h v).
2 Idet man drejer front mod
hinanden: 1 chasse (H: v h v, D: h v h).
3 D hø hå i H v hå, gå modsat
danseretning 2 skridt (H: h v, D: v h).
4 Idet man drejer front mod
hinanden: 1 chasse.
5 Alm. fatning, med svagt spredte
ben: trædes ned på forreste fod (H: v, D: h),
så trædes ned på bagerste fod
(man ”vipper” lidt parvis).
6 1 chasse med ½ drejning.
7-8 Vip + ½ chasse-drejning fra den
modsatte side.
Danse-trin og danse-figurer:
Dansen er
hurtig: så små skridt.
Har man lyst: så
fx lidt cha-cha-cha vug i hoften (gulvet duver).
Almindelig
rheinlænder-polka danses: 1
chasse + gå gå
Her i
Sømands-rheinlænder danser vi:
gå gå + 1 chasse
Chasse har vi på
de karakteristiske cha-cha-cha i musikken.
Cha-cha-cha er
her i melodien Golfstrømeren på de 3 toner i takt 2, takt 4, osv, se nodefigur
et par linier fremme.
Cha-cha-cha er i
traditionelle cha-cha-cha melodier i 4/4 takt ”hen over taktstregen” på tælling
4, 4½, 1, se Jesuita melodien.
Tempoet er
hurtigere end polka. Så det passer til at stå og vippe med fødder og evt. vugge
i hofter.
(Det er frit
hvor meget man vil ”vrikke” i kroppen som ærbar folkedans(k)er. Enhver finder
sin egen stil. Vi skal bare have det fornøjeligt).
Sømands-rheinlænder danse-beskrivelse:
Dansetrinene beskrevet node for node.
Cha-cha-cha
angiver et chasse trin med vending enkeltvis mod hinanden i takt 2 og 4, og
vending parvis ½ omgang i takt 6 og 8.
I takt 5 og 7
støtter man parvis først på forreste fod og så på bageste fod idet man evt.
vugger lidt i fødder og hofter (cha-cha agtigt, eller som om man danser på et
duvende skibsgulv); og drejer på chasse i cha-cha-cha i takt 6 og 8. Det kalder
vi vippolka.
Dansen er lidt
hurtigere end normal polka.
Den kan danses
til flere forskellige melodier og rytmer: i det følgende er vist calypso og
også en cha-cha-cha melodi, som egner sig til nutidens flerpersoners
spillemandsorkestre med bl.a. harmonika og rytmeinstrumenter.
Golfstrømer og
Calypso inspireret rytme har jeg yderligere anvendt i nogle figurdanse:
2 pars
rækkedans, 3 pars trekantdans, 4 pars kvadrilledans, rækkedans, og en
kredsdans.
hvor danse-trinene er de samme som her forklaret: gå gå 1 chasse, eller vippolka = vip vip drej-chasse.
Variation, skiftedans i
sømands-rheinlænder
Variation 1: dreje fra hinanden:
1a gå gå fremad + chasse med at begynde at
dreje fra hinanden
1b gå gå tilbage i en bue fra hinanden +
chasse mod hinanden
2a vip vip + chasse ½drej
2b vip vip + chasse ½drej
Variation 2: fremad:
1a gå gå fremad + chasse fremad
1b gå gå fremad + vendt mod hinanden: chasse
sidelæns tilbage
2a vip vip + chasse ½drej
2b vip vip + chasse ½drej
Skiftedans:
Herren danser
variation 1 og damen variation 2;
så mens herren
vender ryggen til for i en bue at gå tilbage går damen frem til en ny herre.
Eller man kan
omvendt vælge at lade herren gå frem til en ny dame.
Det kan i dansen
vælges at danse almindelig pardans skiftevis med skift af partner, så man fx i hver
anden nodelinie skifter partner.
Eller man kan
til de 4 nodelinier i melodien vælge:
1 grunddans
2 variation 1
3 variation 2
4 skiftedans
Musik
Spilles: 2
grundslag + 2 lette efterslag pr takt (grundslag på 1 og 2 og efterslag på 1½
og 2½).
(foreslår jeg
(som start) fordi det her er en dansk melodi, (dog med fremmed accent)).
Melodien
(Golfstrømeren) er noteret som dansk polka i 2/4, men med lidt vestindisk præg
ved at betone slag 2 i hver takt, især i de lige takter (= chasse eller
cha-cha-cha takter), og ved et lidt hurtigere tempo. Dansetrinene passer
præcist til de1/4 og 1/8 noder som er noteret i melodien Golfstrømeren for at
lette indlæringen af dansen og indlæringen af musikken: hver gang der er en
node er der et trin. Det er ikke en cha-cha-cha melodi, så musik og dans skal
starte med første tone på slag 1 (fx indledt med en korrekt akkord på: ”og 1-2”
i takten før).
Kontrabas
markerer slag 1 som i sædvanlig dansk musik, mens lettere rytmeinstrumenter
fremhæver slag 2 (evt. med vestindisk inspiration). Ethvert orkester finder sin
egen spillestil.
Andre
melodier - calypso
Når dansen og
spillestilen er godt indarbejdet med den viste musik Golfstrømeren hvor hver
node passer til et dansetrin, kan man forsøge med andre typer melodier med
passende rytmer: fx den viste i Jamaica calypso stil. Her er nogle toner
forskudt i forhold til dansetrinene (så der skal spilles præcist). Det
inciterer til at bevægelse i fødderne forplanter sig til også lidt vestindisk
bevægelse i kroppen, måske. Som når man danser på et duvende skibsgulv.
Sømands-rheinlænder
til calypso rytme:
Takt 1-2
markerer dansetrinene i sømands-rheinlænder direkte med en tone til hvert trin,
ligesom i Golfstrømeren melodien.
Fra takt 3
skiftes til calypso inspireret rytme, med dansetrin på også ”huller” i
musikken. Det kræver at rytmen spilles præcist, så at man som danser tydeligt
mærker det ”markerede hul”.
Den detaljerede
dansebeskrivelse takt for takt givet ovenfor er til melodien i 2/4. For calypso
og cha-cha-cha melodierne i 4/4 skal de i noderne skrevne taktnumre ganges med
2 til sammenligning.
Spilles: 4 grundslag + 4 lette efterslag pr takt
(grundslag på 1, 2, 3, 4 og efterslag på 1½, 2½ osv) foreslår jeg som start for
at få rytmen præcis til dans.
Ellers er det op
til orkestret at finde sin spillestil og rytme.
Cha-cha-cha
melodi
Cha-cha-cha kom
til Danmark i 1950-erne og er den mest kendte danserytme fra Latinamerika.
Ved at udbygge
musikken lidt i sluttakten og med 4 indledningstakter er her benyttet en ægte
cha-cha-cha melodi (La Jesuita) til vores sømands-rheinlænder dans.
Melodien er i 4/4 og det karakteristiske betonede
cha-cha-cha kommer hen over taktstregen på slagene 4, 4½, 1 (eller de 3
slag: 4, og, 1, som man siger), med god betoning på 1.
Spilles: grundslag på 1 og 3, og efterslag på 2
og 2½ og på 4 og 4½ (som et simpelt forslag).
Dvs. grundslag +
2 hurtige efterslag, grundslag + 2 hurtige efterslag.
Der er betoning
på 1 og 3. Rytmen er i nodebilledet her i cha-cha-cha melodien flyttet ¼ i
forhold til nodebilledet for melodierne Golfstrømeren og Calyp-søer.
Sømands-rheinlænder
til cha-cha-cha rytme.
Indledningen til
La Jesuita har jeg her komponeret simpelt dansevenligt, men i selve melodien
(takt 5-15) kommer der nogle store ”huller” netop på de vigtige gå gå trin. Der
kan spilles (meget taktfast) med disse tavse huller og så skal man ude fra
dansesalen kunne høre disse taktfaste gå gå trin som en del af musikken.
Der kan også spilles med god rytmesektion gennem disse huller, eller med 2’
violin, sekund-violin, harmonika. Om melodien holder pauser som noteret eller
forlænger meloditonen er op til den enkeltes spille-stil.
I hæftet
Elementær musiklære for rytmisk harmonika 1992 har Kaj Bertelsen for La Jesuita
vist et inspirerende rytmeforslag til harmonika og 8 rytmeinstrumenter. Ved
spil til dans er det mere vigtigt med en god beherskelse af en simpel rytme end
at kæmpe med det indviklede: ”at fornemme dampmaskinen derinde på mejeriet
eller tug-tug skibsmotoren derude på havet”.
Dans: som det er skrevet i noderne starter
cha-cha-cha dansen med: gå gå på slag 2 og 3. Man står parat og hører et
cha-cha-cha og så starter dansen med: gå på udvendig fod på det
næste ubetonede slag. Man starter altså ikke i cha-cha-cha med at gå på
første slag i takten som vi er vant til i dansk dans og i de øvrige danse her
(med mindre man indleder cha-cha med et ”snyde-skridt” på indvendig fod her
første gang og så siger gå gå gå, altså indleder dansen med 3 skridt i stedet
for 2 skridt).
(Mens jeg i alle
mine cha-cha-cha danse jo starter med gå på slaget 1, som i normal dansk
dans).
Video
Der er mange
danseinstruktions-videoer med cha-cha-cha, se video-oversigten.